Snør vandrestøvlerne og kom ud i den danske natur

Der er utroligt mange smukke vandrestier i Danmark, som bare venter på at blive udforsket. Faktisk er Danmark et eminent land at vandre i, og så behøver det ikke engang at være langt fra din bopæl. Herunder har vi samlet nogle vandreruter, som er lidt anderledes end den gængse tur rundt i skoven. Selvom mange af dem måske kræver lidt transporttid for at komme til, så er det altså hele tiden værd.

Kanino

Du har helt sikkert hørt om Caminoen i Spanien, men har du hørt om den danske Kanino? Som navnet afslører, er det en eminent mulighed for at komme ud at se kaniner helt tæt på. På Endelave ved Horsens har de lavet en rute rundt på øen, hvor der næsten er garanti for at spotte en kanin. Og faktisk er der også mulighed for at spotte mange. Øen vrimler med de søde pjuskede dyr, og det er da skønt at støde på rundt på sin vandretur. Den originale rute er 21 kilometer, men der findes også en mini-kanino på 12 km og en endnu mindre rute på kun 3 kilometer.

Klokkefrø

Fra en ø til den næste. På Sydfyn ved Lundeborg finder du Klokkefrøstien, som er en del af den noget længere Øhavssti. Her er der mulighed for at høre den sælsomme kvækken fra de små klokkefrøer i både maj, juni og juli. Den stille lyd kan minde om kirkeklokker i det fjerne, selvom den kommer fra hanfrøen i de små damområder. Det er en rigtig fin vandrerute, hvor man får set lidt af den smukke natur på Fyn.

Kyststien på Bornholm

Vandring er godt for sjælen, og så bliver det jo ikke værre af, at der er smukt og vildt, der hvor man går. Kyststien på Bornholm følger kysten rundt langs Bornholm, og strækker sig udover ca. 120 kilometer. Det er altså en vandrerute, som kræver, at man sætter nogle dage. Det gode ved at vandre på Bornholm er, at der er godt med både shelters og campingpladser på vejen rundt, så det er nemt at sikkert at overnatte på den store klippeø.

Herover har vi samlet tre anderledes og sjove vandrerute i Danmark på forskellig længde. Der er altså noget til enhver vandretype. Har du brug for tips og trips til, hvordan du kommer i gang med at vandre? Så har Vandretips.dk samlet er stort udvalg af tips og tricks til vandring, så du kan komme godt og sikkert i gang.